Newsletter

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
15/9 2011 - Nyhedsbrev fra Tulipaner og tomater
 
 
September og Sensommersalg
Himlen er blå, det blæser friskt og haven er fuld af blomster, bær og røde æbler. Hvad mere kan man ønske sig af september ?
 
For tredje år i træk afholder Tulipaner og tomater Sensommersalg i Nørresundby og vi byder på masser af Tulipaner og tomater-blødt med svampe, træer, bær og fugle tilsat lidt lime, blommefarvet, petrol og grønt.
 
Hjælpepigerne i det nordjyske sørger for en glad kop te eller kaffe, med en mindst lige så glad kage til og ikke at forglemme en lille portvin i et smukt glas. Det bli´r så godt, så godt, og vi glæder os til at slå dørene op til en top-hyggelig Sensommersalgs-eftermiddag.
 
Vores næste tema i web-shoppen bliver Britisk og lige nu flyder syrummet med broderier med Beatles, Big Ben, Mind the gap, britiske tog og meget ,meget mere.
Vi tager smagsprøver på det britiske tema med til Nørresundby og ellers kan hele molevitten ses i web-shoppen i løbet af september.
 
Tulipaner og tomaters tasker, puder og skamler vil fra slutningen af september også kunne købes i Nr. 4, Gl. Munkegade 4 i Aarhus.
Det samarbejde glæder vi os rigtig meget til, og da butikken ligger ganske tæt på Latinerkvarteret er den meget nem at finde frem til.
 
I skrivende stund voteres der på Trapholt, for at finde frem til de udstillere, som skal med på Julemarked 2012.
Vær forvisset om, at Tulipaner og tomaters lod ligger i sækken - og vi håber inderligt, at vi igen kommer igennem nåleøjet og kan mødes med jer på Trapholt til november.
 
Rigtig glædelig valgaften til jer alle og en ikke mindre glædelig september.
 
Hilsen Hanne/Tulipaner og tomater

Hanne Christensen | Vestervej 3, 8462 Harlev - Denmark | Tlf.: +45 29 93 27 75 | hanne@tulipanerogtomater.dk