Newsletter

Navn
Virksomhed
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
5/9 2010 - Nyhedsbrev fra Tulipaner og tomater

Sommerens sidste rose

 
 
Det har været en fantastisk sommer for Tulipaner og tomater.
Vi havde besøg af så mange dejlige mennesker i haven på Helgenæs, at vi i perioder måtte knibe os selv i armen for være sikre på, at vi ikke drømte. Sommersalgs-vejret var det bedste, som tænkes kan og i modsætning til sidste år, måtte vi ikke tørre vand op en eneste gang - mange, mange tak for det Vorherre :-)
 
Nu er vi tilbage på systuen og i webshoppen, og vi har lige taget hul på et nyt tema, for at hylde sommerens sidste, duftende roser. Der er også kommet nyt til i de andre kategorier, så snup en kop te med hen til pc´en og rund en dejlig, solrig week-end af med at kikke inden for i web-shoppen.
 
Vi har lavet aftaler med nogle få udvalgte butikker ude i den virkelige verden, om at forhandle Tulipaner og tomaters bløde sager, og i den kommende tid modtager de deres første sending fra os.
Første butik på banen er Røge & co, Grønnegade 45, 7100 Vejle, som er den hyggeligste butik, man kan tænke sig, med varer af den farverige og opfindsomme slags og de første rapporter tyder på at Tulipaner og tomaters varer er faldet i god jord.
 
Sidste lørdag i september holder Tulipaner og tomater Sensommersalg i Nørresundby, og vi tager de første efterårspuder og -tasker med, sammen med en hel masse andre gode sager.
Vi byder på en kop te eller kaffe med en lille kage til, og tager lidt broderier med, som man kan bladre i og måske blive inspireret af. Vi glæder os til turen nordpå, og bli´r dagen bare halvt så god, som den var sidste år, så bli´r den værd at køre efter. Vi ses :-)
 
Mange hilsner
Hanne/Tulipaner og tomater

Hanne Christensen | Vestervej 3, 8462 Harlev - Denmark | Tlf.: +45 29 93 27 75 | hanne@tulipanerogtomater.dk