Newsletter

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
1/7 2013 - Nyhedsbrev

Velkommen til Tulipaner og tomaters 10. Sommersalg

 
 
Om knap 2 uger så står vi der igen i haven på Helgenæs med telt, ny-syede Tulipaner og tomater-ting og det bedste af vinterens loppefund - og vi gør det for 10. gang!
 
 
Vi havde slet ikke tænkt 10 år frem i tiden, da vi afholdt vores første lille bitte Sommersalg, næh, vi havde bare lyst til at prøve noget nyt og se om vingerne kunne bære - og det kunne de altså.
 
De sidste uger inden Sommersalget byder traditonen tro på hektisk aktivitet både på systuen, i haven og bag rattet i chefens bil, men det hele skal nok falde på plads, ganske som det plejer.
 
 
I morgen stiller vi teltet op, de først 3 læs loppemarkedsfund er allerede kørt til Helgenæs og banneret hænger kækt og lokker på hækken.
 
Vi holder haven åben d. 13., 17 og 24. juli, og vi håber, at rigtig mange af vores meget trofaste kunder lægger vejen forbi.
 
På den sidste Sommersalgsdag får vi besøg af VWCafe, som mellem 11 og 13 serverer kaffe i verdensklasse, præcis som de gjorde for 2 år siden.
 
Vi glæder os så meget til denne jubilæums-sæson og hvis ellers forbindelsen til Fru Herre er intakt, så får vi solskin, lammeskyer og blå himmel - og så beder vi ikke om mere i denne omgang.
 
Mange hilsner og på glædeligt Sommersalgs-gensyn
Tulipaner og tomater/Hanne 

Hanne Christensen | Vestervej 3, 8462 Harlev - Denmark | Tlf.: +45 29 93 27 75 | hanne@tulipanerogtomater.dk