Newsletter

Navn
Virksomhed
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
9/4 2013 - Nyhedsbrev

Forårsfornemmelser med Herre-tema

 
 
Vi har ventet længe, men nu synes jeg, at det begynder at lugte af forår - og det er ikke et øjeblik for tidligt.
 
Til Drenge og mænd er forårets første tema i web-shoppen og u-ha, hvor har det taget tid, at få samlet broderierne ind.
Det er de færreste, der har broderet motiver, som appellerer til drengene og mændene i vores liv, så vores top-brodeuse, har haft gang i nål og tråd og har suppleret broderi-bunken med lidt virkelig gode sager.
Syersken fik besked på at holde sig i skindet, så på stofsiden har der været adgang forbudt for prikker, blomster - og det der er værre!
Heldigvis er hun endt med at være ret godt tilfreds med Herre-serien, som er både farvemsæssigt stram og alligevel frisk - og med et udpræget maskulint motivvalg.
Så velkommen til Tulipaner og tomaters Herre-tema med  bil-logoer, Black-hawk-helikopter, lystfiskerblink og meget andet.
 
Første gang vi skal på græs med Tulipaner og tomater i år bliver i Odder d.18.5., hvor vi skal være med på KIP.
Det er et nyetableret Kunsthåndværkermarked, som bliver afholdt i VITA-park ved det gamle Odder sygehus - og vi glæder os meget.
Sæt kryds i kalenderen og følg med på bloggen, hvor vi sørger for at lægge de nærmere oplsyninger ud, så snart vi har dem.
 
... og lad os så få det forår :-)
 
Hilsen Tulipaner og tomater og Hanne
 
 

Hanne Christensen | Vestervej 3, 8462 Harlev - Denmark | Tlf.: +45 29 93 27 75 | hanne@tulipanerogtomater.dk